Gro&Co er blevet en integreret del af

Besøg vores hjemmeside og se hvad vi kan hjælpe dig med

Gå til oerskovgruppen.dk
Marketingtragten

Marketingtragten

Marketingtragten er et billede på kundens beslutningsproces frem mod en handling f.eks. et køb.

Trine Ørskov
Trine Ørskov, Direktør

Udgivet: 24. august 2021

Øverst i tragten arbejder du med kendskab og branding for at få nye kunder til at opdage og blive interesseret i os. Jo længere vi kommer ned i tragten, jo mere (produkt)specifik bliver markedsføringen, fordi den målrettes personer, som er tættere på beslutningen om at foretage den handling, du ønsker, f.eks. at købe dit produkt. Med en sammenhængende marketingindsats, kan du ”skubbe” personer øverst i tragten ned mod bunden for til sidst at blive konverterende, loyale kunder.

Marketingtragten

Awareness

Øverst i tragten (top funnel) er målet med din markedsføring at skabe kendskab til og interesse for dit brand og produkt hos relevante modtagere. Her når du personer, som er relativt langt fra den endelige beslutning om at investere i dit produkt eller service.

Sociale medier, Google display og YouTube er gode kanaler, når du vil øge kendskabet og udvide din målgruppe. Her kan du målrette markedsføringen efter brugerne interesse og adfærd, så du bruger krudtet og kronerne på personer, der har interesse for dit brand, produkt eller service.  

Hvis du skal have nye personer til at interessere sig for dig og det du tilbyder, er det afgørende, at du møder dem med indhold, der er relevant for dem. Som forretningsdrivende har vi en tendens til at fokusere på, hvad vi kan og hvor gode vi er til det. Men det interesserer ikke din modtager. Hun er optaget af hendes egne problemer, udfordringer og interesser, og hvis du viser, at du forstår dem og kan hjælpe med at løse dem – så har du hendes opmærksomhed.

Et godt tip er i øvrigt at sige det med video. Det giver ofte langt bedre resultater end tekst og stillbilleder. 

Interest

I det næste trin i tragten (mid funnel), har du fanget modtagerens interesse, og nu er opgaven at overbevise hende om, at hun har behov for dig, dit produkt eller din ydelse.  

Sociale medier, Google Display, YouTube, Email-marketing og webpush-beskeder er gode kanaler. På Facebook kan du for eksempel arbejde med look-a-like audiences, så du målretter din markedsføring mod personer, der ligner den målgruppe, du arbejder med i forvejen. På Google kan du gå efter personer, der har besøgt dine konkurrenter eller andre relevante hjemmesider.

Dit indhold skal nu mere specifikt vise din modtager, hvad du kan gøre for hende. Her kan du adskille dig fra mange konkurrenter ved at være konkret, for eksempel med en ’how-to-video’, der viser, hvordan dit produkt kan dække et konkret behov, du ved, din målgruppe har.

Vær opmærksom på at guide målgruppen ind på din hjemmeside med tydelige call-to-actions.

Dame ved computer

Decision

Målgruppen i lower funnel er nu snævret ind til personer, der har vist specifik interesse for det, du tilbyder. De har for eksempel besøgt en side på dit website eller interageret med indhold på din Facebook-side. Nu går arbejdet i gang for at få dem til at konvertere, altså foretage et køb, tage kontakt, tilmelde et nyhedsbrev eller noget helt fjerde.

Sociale medier, Google Ads og email-marketing er effektive kanaler. Nu bliver dit indhold meget produkt- og evt. prisspecifikt og du kan med fordel bruge incitamenter til at handle nu i dine budskaber. ’Tilbuddet gælder kun til på fredag’, ’Der er kun 5 pladser tilbage’ osv. Husk også her at guide modtageren med tydelige call-to-actions.  

Action

Nederst i tragten får du modtageren til at foretage den handling, du ønsker – et køb, en tilmelding, et telefonopkald eller noget helt fjerde. Den handling, du ønsker fra dine modtagere, afgør hvad du fylder i tragten øverst. Der skal være sammenhæng i din kommunikation fra toppen til action. Dit indhold skal være inspirerende, relevant og overbevisende, hvis du skal lykkes med at skubbe målgruppen hele vejen ned til konvertering.   

En sammenhængende marketingindsats

Med et sammenhængende marketing-flow, kan din målgruppe ende som konverterende og loyale kunder i din forretning. Læs mere om remarketing og retargeting

 

 

Skal vi hjælpe dig med at finde dine relevante målgrupper og gøre dem til loyale kunder? Kontakt os i dag.

Kontaktperson